10 personer anholdt efter stor politiaktion

Tidligt i morges ransagede politiet 18 forskellige steder i jylland. 10 blev anholdt.

Fire af de anholdte har tilknytning til Bandidos. De fremstilles i et grundlovsforhør i dag.

To af dem sigtes efter den grove narkotikabestemmelse. De to andre sigtes for våbenbesiddelse.

Af hensyn til den videre efterforskning, ønsker politiet ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om aktionen.

Dog ligger det fast, at det er Task Force Vest, der står bag.

Task Force Vest har hovedsæde i Horsens og efterforsker rocker og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier.