TV der bevæger dig

100 flygtninge ankom til Haderslev

Omkring 100 flygtninge ankom fredag til det tidligere Haderslev Sygehus. Foto: Andreas Peter Als, TV SYD

Omkring 100 syriske flygtninge ankom fredag til det tidligere Haderslev Sygehus, der er blevet omdannet til et midlertidigt modtagecenter.

Det tidligere sygehus i Haderslev skal fra fredag være midlertidigt modtagecenter for nogle af de mange hundrede flygtninge, som i disse dage kommer til Danmark. Derfor ankom omkring 100 flygtninge fredag til sygehuset.

- Jeg tror ikke, det kommer til at betyde det store for Haderslev by som sådan, fordi de kommer til at være herude. Det betyder lige i øjeblikket, at der kommer liv i huset. Det er lige som at have stillet en gammel bil i garagen. Nu er der kommet olie, vand og strøm på, og det fungerer, siger Haderslevs borgmester Hans Peter Geil til TV SYD.

Der er plads til omkring 600 flygtninge på sygehuset. Den enkelte flygtning skal dog kun være på det tidligere sygehus i tre til syv dage, før de bliver placeret andre steder i landet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden