TV der bevæger dig

1.000 boliger rives ned

Lejligheder, der står tomme og ikke kan udlejes, bliver nu revet ned.

Mere end 1.000 almenyttige boliger skal rives ned i de kommende år, fordi de ikke kan lejes ud.

Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Kolding er alle på top-ti over kommuner med flest tomme boliger, som belaster boligforeningernes økonomi.

Eksempelvis er 149 boliger i Havnbjerg ved Nordborg netop ved at blive fjernet og næste år skal 159 boliger jævnes med jorden, oplyser Niels Peder Pedersen, der er forretningsfører i Danbo, der er et boligselskab i Sønderjylland.

- Det er ganske enkelt nødvendigt. Befolkningstallet og beskæftigelsen falder i området, og de tomme lejligheder tærer på vores opsparede egenkapital. Det er vemodigt at rive boliger ned, men det er nødvendigt og vi får noget smukt og mere attraktivt i stedet, siger han til JydskeVestkysten.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden