1000 julemænd løb for hospitalsklovnene

Over 1000 julemænd og julekvinder var i dag taget til Tønder for at løbe årets udgave af Santa Run. Overskuddet fra løbet gik til De Danske Hospitalsklovne.

Hvis du i dag har set en eller flere julemænd komme løbende, så er det ikke fordi, julen er aflyst eller i fare. Bare rolig.

Julemændene har været til Santa Run i Tønder, hvor de har løbet enten tre, fem eller ti kilometer.

Inden selve løbet var der opvarmning med julemusik på Skibbroen, hvor TV SYD var med. 

For at være med i løbet skal være klædt ud som en julemand. Over 1000 mænd, kvinder og børn havde i dag trukket i julemandsskægget og løbeskoene.

Løbet er et velgørenhedsløb, som hvert år samler penge ind til et velgørende formål. I år går pengene til De Danske Hospitalsklovne. 

se de 1000 julemænd, der varmer op til julemusik