Roskilde Festival er i gang netop nu. Den er kendt langt udenfor landets grænser og trækker store kunstnere til.
I Uldum har de deres egen festival – Uldum Gademusik Festival.
Navnene på de optrædende i Uldum er måske ikke er helt så kendte, som dem der optræder i Roskilde. Til gengæld er listen over optrædende væsentligt længere i Uldum.
På 16 scener optræder mere end 1.000 sangere, musikere og dansere fra hele verden og sætter gang i Uldum lørdag.
Den store fest når knapt at slutte, før arrangørerne skal i gang igen. Allerede søndag mødes bestyrelsen for at planlægge næste års gademusikfestival i Uldum.
Festivalen har været i gang i 21 år, og er vokset sidenda. Lørdag har omkring 6.000 mennesker lagt vejen forbi den lille by Uldum med kun 1.400 indbyggere.
Få et overblik over de mange optrædende på Uldum Gademusik Festivals hjemmeside.