1.000 skoleelever er flyvende

1.000 skoleelever er tirsdag inviteret til Flying Superkids. Men det er ikke kun populært blandt de små.

25 superkids fra Aarhus holder tirsdag aften opvisning i Esbjerg. Men inden da kom 1.000 skolebørn forbi pladsen for at være superkids for en dag.

- Vi har inviteret 1.000 lokale skolebørn, som skal være en del af bevægelse og aktivitet. Herefter skal de se 30 minutters show, forklarer Søren Stoklund, administrende direktør til TV SYD.

Børnene skal danse, hoppe, spille fodbold, sjippe og lave spring - alt sammen med hjælp fra de tidligere Flying Superkids.

 

- En del af den almennyttige forenings grundlag, som Flying Superkids er under, er at sprede aktivitet og bevægelse i hele verden, og det er det, vi gerne vil opnå ved at lave sådan en skoleshow som det her, forklarer Søren Stoklund.

Men showgruppen er ikke kun populær blandt skolebørnene. For tre år siden besøgte showet for første gang Esbjerg, og siden er interessen vokset.

- Det er blevet mere populært, kan vi mærke, siger Søren Stoklund.

Billetsalget er steget markant - fra 3.000 billetter for tre år siden til 5.000 solgte billetter i dag.

Du kan se mere i TV SYDs 19.30-nyheder, hvor vores reporter Christina Hoffmann er med direkte fra Esbjerg.