1000 skoleelever vandrer til lejrskole med politieskorte

Samtlige elever på Lyshøjskolen i Kolding skal på lejrskole sammen. Lejrskolen varer to dage, og eleverne kommer både ud og hjem til fods.

De mange skoleelever vil blive ledsaget af det cyklende politi på de mest befærdede steder på ruten. Der vil også være opsat skilte med nedsat hastighed langs ruten.

Eleverne skal tilbagelægge 4,4 kilometer, og skolen har inden turen opfordret forældrene til at træne disciplinen gåtur med deres barn.

?Børn i dag er jo vant til at blive kørt i bil til alt, hvad de skal til. 4,4 kilometer er meget for sådan nogle små fødder,? siger skoleinspektør Jørn Jørgensen.

Skulle nogle af eleverne gå sukkerkolde på turen, er der ingen smutveje til sukker. Slik og sodavand ikke tilladt på turen.