10.000 har set løven

Istedløven er blevet et tilløbsstykke.

Istedløven vendte for godt en måned siden hjem til Flensborg. Siden har rigtigt mange været på  Den gamle Kirkegård i Flensborg og set løven.

- Der har været meget stor interesse for løven. Vi vurderer, at omkring 10.000 mennesker på nuværende tidspunkt har besøgt kirkegården for at se løven. Deriblandt også en del danskere, siger Clemens Teschendorf, der er pressetalsmand i Flensborg Kommune, til Flensborg Avis.

- Vi er lidt overrasket over det store antal, men det er jo kun positivt, siger Clemens Teschendorf.