10.000 taget for at køre for stærkt på en uge

Politiet i hele landet gennemførte i sidste uge en målrettet indsats mod trafikanter, der kører for stærkt. 10.000 kørte for stærkt.

Politiet meldte for flere uger siden ud, at de ville gennemføre en målrettet indsats mod fartglade trafikanter i perioden fra den 26. oktober til 1. november. Alligevel er flere tusinder blevet taget i at køre for hurtigt i sidste uge, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Ved de samlede kontroller i løbet af ugen var der hele 10.500 hastighedsoverskridelser – 5.400 var i byerne, 1.600 på landeveje og motorveje og knap 3.200 overskred den skiltede hastighed på vejene.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at risikoen for ulykker og ulykkernes alvorlighed øges, når der bliver kørt med for høj hastighed. I cirka halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2013 kørte føreren over hastighedsgrænsen.