100.000 har købt billet til Aladdin

Trods varme sommerdage og industriferie er det samlede billetsalg til Aladdin fra Fredericia Teater nået op på 100.000. Det sker kun seks dage efter premieren i Operaen i København.

Disney-musicalen blev set af 45.000 ved premiere i fæstningsbyen. Forestillingen havde i sidste uge premiere i Operaen - og på de seks dage er der solgt hele 10.000 billetter. Dermed er der solgt 55.000 billetter til københavner-udgaven.

- Det er første gang i nyere tid ? formentlig nogensinde ? at en jysk teaterforestilling formår at sælge 100.000 billetter, hedder det i en pressemeddelelse fra Fredericia Teater.

En række anmeldere har enten genanmeldt forestillingen eller set den for første gang, og alle er begejstrede og konkluderer, at Operaen og forestillingen er et flot match. Bl.a. uddeler Jakob Sten Olsen i Berlingske fem stjerner og skriver: ?Fredericia Teaters dristige forsøg med at overføre Disney-musicalen »Aladdin« til Operaen på Holmen lykkedes flot. .. Jo, Arabiens dunkle nat får et nyt og glædeligt liv i den lyse, københavnske sommeraften. Succesen? Den er hjemme for længst.?

Aladdin - The Musical spiller i Operaen frem til 20. august. Der er 13.000 billetter tilbage, inden Fredericia Teater kan melde totalt udsolgt.