1.000.001 kroner til julemærke-hjem

Deltagerne ved Julemærkemarchen 2013 gik 1.000.001 kroner hjem til de danske julemærkehjem. De mange rare penge blev lørdag i Hobro overrakt Julemærkefonden af Grev Ingolf.

Grev Ingolf afslørede det hidtil største beløb til fonden 1.000.001 kroner, som Julemærkefondens formand Hans Erik Nielsen glædelig overrasket modtog ved en sammenkomst på Julemærkehjemmet i Hobro.

Julemærkefondens formand takkede mange gange alle de, der var medvirkende til at Julemærkemarchen kunne afvikles. Det er dejligt med den store støtte, og den store reklame Julemærkemarchen giver Julemærkehjemmene er mindst lige så meget værd, sagde Hans Erik Nielsen i sin takketale.

Med resultatet på de 1.000.001 kr. fra den 37. Julemærkemarch, er der samlet blevet overrakt Julemærkesagen mere end 15,5 millioner kroner.

- Se mere om Julemærkehjemmene her