TV der bevæger dig

12 fridage næste år

Der er grund til grund til et smil, hvis du tjekker kalenderen for 2014. Her falder årets helligdage og mærkedage sådan, at det udløser op til 12 fridage uden for den almindelige ferie-kalender.

Kan du lide familiebesøg, havearbejde, afslapning og frihed fra job og kolleger? Så får du grund til et smil, hvis du tjekker kalenderen for 2014.

Her falder årets helligdage og mærkedage heldigt for fritidsfolket: På hverdage. Nytårsdag er en onsdag. Og julen 2014 giver fuldt bonus. Juleaftensdag, 1. juledag og 2. juledag falder onsdag, torsdag, fredag.

Ind i mellem kommer Påsken, Bededag, Kristi Himmelfart og Pinse, der giver i alt seks fridage. De falder som altid på to torsdage, to fredage og to mandage. I 2014 ligger de sent på foråret og i forsommeren, og de kolliderer hverken med 1. maj eller Grundlovsdag.

1. maj og Grundlovsdag falder på torsdage i 2014. Og alt i alt betyder det, at 2014 udløser op til 12 fridage uden for den almindelige ferie-kalender, skriver Fagbladet 3F.

Så mange fridage er der ikke hvert år. I 2010 og 2011 så det skidt ud for danskere, der kan lide at holde fri. I 2010 faldt julens og nytårets helligdage i to weekender.

 

Her er bonusdagene i 2014:

Onsdag 1. januar. (Nytårsdag) Torsdag 17. april. (Skærtorsdag) Fredag 18. april. (Langfredag) Mandag 21. april. (2. påskedag) Torsdag 1. maj. (Arbejdernes internationale kampdag) Fredag 16. maj. (Store Bededag) Torsdag 29. maj. (Kristi Himmelfarts dag) Torsdag 5. juni. (Grundlovsdag) Mandag 9. juni. (2. Pinsedag) Onsdag 24. december (Juleaftensdag) Torsdag 25. december (1. juledag) Fredag 26. december (2. juledag).
 

 

Se Fagbladet 3Fs artikel om fridage her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden