120.000 høns lader livet efter fund af salmonella

120.000 høns er blevet aflivet hos Starup Æg i Starup mellem Varde og Grindsted efter fund af salmonella, og staldene er ved at blive rengjort.

Det oplyser direktør Ivan Noer Jørgensen fra firmaet Hedegaard til TV SYD.

Forekomsten af salmonella i besætningen blev konstateret i fredag. Det førte straks til aflivning af 120.000 høns. De 60.000 skulle have været aflivet alligevel, men hønseriet valgte at slå hele besætningen ned.

- Danmark har verdens strammeste salmonellaprogram, der indebærer, at alle hønsebesætninger kontrolleres hver anden uge, konstaterer firmaet i en pressemeddelelse.

Prøverne fra besætningen i Starup var fri for salmonella ved prøver udtaget den 28. juli. Normalt vil der være en inkubationstid fra hønen er smittet til salmonellabakterien overføres til ægget på ca. 14 dage.

- I dette tilfælde kan det imidlertid ikke udelukkes, at smitten er overført hurtigere end sædvanlig, hvorfor 15 stk. buræg med æg mærket med 3DK19056 skal kasseres eller returneres.

Salmonella er en naturligt forekommende bakterie. Bakterien er ikke speciel varmeresistens, hvorfor bakterien ikke vil overleve i retter, der er opvarmet til mere end 75 grader C.

På sin hjemmeside forklarer firmaet, at de pasteuriserede produkter behandles skånsomt, fordi varmebehandlingen ændrer æggene egenskaber. Men målet med pasteuriseringen er netop at forhindre bl.a. salmonella i retter, som ikke varmebehandles. F.eks. råcreme og is.

 

Se listen over tilbagekaldte produkter

Bakterien er fundet i pakker med 15 buræg, hvor hvert æg er mærket
med 3DK19056 og er pakket mellem 28. juli og 11. august.

Her er den fulde liste over, hvilke produkter, der er tale om:

- H349 Hvider med konservering tappet i 1 kg og 5 kg
- H350 Blommer med konservering tappet i 5 kg
- H351 Scrambled eggs tappet i 1 kg, 5 kg og Shaker
- H357 Hvider med konservering tappet i bægre
- H361 Helæg uden konservering tappet i 5 kg
- H362 Helæg med konservering tappet i 5 kg
- H364 Helæg med konservering tappet i 1 kg
- H375 Hvider med konservering tappet i bægre
- H376 Blommer 6% i 5 kg
- H378 Scrambled eggs tappet i Shaker
- H407 Helæg uden konservering tappet i 5 kg

Produktet er solgt i Netto, Føtex, Rema, Liva og Bilka butikker og er mrk. "Buræg" og "HEDEGAARD"