13-årige Stine til soldat på mission: - Jeg har stor respekt for dig

Folkeskoleelever i Varde skriver personlige hilsner til byens udsendte soldater. Hilsnerne går lige i hjertet på soldaterne, der mærker anerkendelsen som et afbræk fra krigen.

Som det første sted i landet går hele lokalsamfundet i Varde sammen om at bakke op om de soldater, der er på mission i udlandet. Projektet hedder ”Hilsen Hjemmefra”.

quote

Jeg har stor respekt for dig og dine kolleger, og dét I gør for andre

Stine Olstrøm, 6. klasse Varde

I opbakningens frontlinje er byens skoleelever i 6. klasse. De skiftes til – to gange om året – at fylde en masse skotøjsæsker med gode sager til soldaterne. Slik, bøger og film fylder det meste i pakkerne, som i virkeligheden er skotøjsæsker. Men der ligger også et særligt brev i hver pakke. Skrevet af en skoleelev i Varde.

En af eleverne er Stine Olstrøm, som er glad for at kunne sende en soldaterhilsen – også selvom hun ikke kender den soldat hendes hilsen ender hos. Hun har selv en far som med jævne mellemrum er udsendt på mission i udlandet.

Hør en del af Stine Olstrøms personlige brev til en ukendt soldat, hvor hun fortæller, hvor svært det kan være at gå derhjemme, mens ens far er på mission i udlandet.

-Jeg har stor respekt for dig og dine kolleger, og dét I gør for andre, fortæller Stine Olstrøm i TV SYD’s første program i den nye serie ”Sørens om søndagen”.

Brevene er personlige hilsner.
Brevene er personlige hilsner.
Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Brevene er personlige hilsner fra eleverne, hvor de beskriver dagligdagen i Danmark og de udfordringer de hver især slås med. Formålet er for et øjeblik at rykke soldaterne ud af deres krigs-mindset, give dem en pause og fortælle dem, at dagligdagen går videre herhjemme.

Børnene ved ikke hvem, deres brev ender hos, - kun at det er én af de soldater, der er udsendt fra Varde Kaserne i Irak, Kuwait, Mali eller Kosovo. Men det betyder intet for hverken børnene eller soldaterne. Anerkendelsen varmer helt ind i hjertet. Det har soldaten Morten mærket på egen krop. Han er netop vendt hjem fra mission i Irak, hvor han fik en pakke og et brev fra en skoleelev i Varde.

Hør Morten fortælle hvad det betød for ham at modtage en hilsen hjemmefra, da han var på mission i Irak

- Breve og pakker fra familier og venner ved man jo, at man får, men en hilsen fra en skoleelev giver en helt anden vinkel på at folk hjemme i Danmark jo holder med én, siger Morten.

68 soldater på udsendt mission fra Varde Kaserne har denne sommer fået en ”Hilsen Hjemmefra”.

Kom helt tæt på elever og soldater i første afsnit af Sørens om søndagen. Se sudsendelsen allerede nu her nedenfor eller nyd premieren på den store skærm søndag kl. 19.30 på TV SYD.

Se hele udsendelsen: Sørens om søndagen - Hilsen hjemmefra
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Varde Kaserne har udsendte soldater i Irak, Kuwait, Mali eller Kosovo.
Varde Kaserne har udsendte soldater i Irak, Kuwait, Mali eller Kosovo.