TV der bevæger dig

13 personer anholdt og sigtet for at være del af stor europæisk narko-ring

De anholdte sigtes for tilsammen at besidde mere end 1.700 kilo hash med henblik på videresalg. Foto: Ritzau Scanpix

Lederen af Særlig Efterforskning Vest, (SEV), politiinspektør Brian Voss Olsen.

1 af 2

13 personer blev anholdt ved en storstilet politiaktion i morges. Her blev der fundet og beslaglagt over 1.700 kilo hash.

13 personer blev onsdag formiddag anholdt i Horsens-området som et led i en stor og koordineret europæisk politiaktion, hvor i alt 18 personer i fire lande blev anholdt. Der blev samtidig fundet og beslaglagt over 1.700 kilo hash. 

Det oplyser Særlig Efterforskning Vest, (SEV), som er politiets særlige enhed mod organiseret kriminalitet i Jylland og på Fyn.

Ud over de 13 personer i Horsens-området er der sket en enkelt anholdelse i Himmerland, og tre blev anholdt i Sverige og en i Holland.

Lederen af Særlig Efterforskning Vest, (SEV), politiinspektør Brian Voss Olsen.

De anholdte mistænkes af politiet for at være en del af en stor international narkoring, der har smuglet flere ton hash, som blandt andet er endt i Danmark. Politiet i Spanien, Sverige og Holland har hjulpet til i aktionen.

- Under dagens anholdelser, der skete præcis klokken 10 ved en koordineret aktion i fire lande, er der gjort nye store fund af hash, så nu sigtes de 18 anholdte for i forening at have besiddet mere end 1.700 kilo hash med henblik på videresalg. Vi har også fundet store pengebeløb, siger lederen af Særlig Efterforskning Vest, (SEV), politiinspektør Brian Voss Olsen til TV SYD.

Han oplyser, at de danske anholdte vil blive fremstillet i et lukket grundlovsforhør torsdag i Aarhus.

Politiet holder kortene i den omfattende sag tæt til kroppen - men vil dog godt fortælle, at der onsdag er foretaget en lang række ransagninger og undersøgelser i andre lande, der også har ført politiet på sporet af yderligere et antal narkosager med andre kriminelle end de nu anholdte. 

Læs også Syv desperate mænd jagtede 310 kilo kokain i container i Fredericia

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden