13.000 unge i Danmark mangler praktikpladser

Dansk Industri mener der skal tænkes ud af boksen for at finde praktikpladser til de unge. Og den kan ikke løses alene af DI. Politikerne må også på banen.

Over hele landet mangler der næsten 13.000 praktik-pladser.

Carsten Kyster, næstfmd. i Dansk Industri i Trekantområdet siger til TV SYD, at de arbejder med at synes de påtager sig et medansvar for at flere unge, kan få sig en uddannelse, og at de igennem en årrække har været  med til at lave informationskampagner sammen med både arbejdspladser og kommuner, og også fået flere virksomheder til at tage praktikanter ind.

Men det er ikke nok, og Carsten Kyster medgiver, at det gerne må gå meget hurtigere med at få flere praktikpladser til de mange forventningsfulde unge.

- Vi har et ansvar for, at de unge får den rigtige uddannelse, og vi har et ansvar for at industrien kan få dækket behovet for den rette arbejdskraft, så jeg synes, vi tager ansvar, siger Carsten Kyster.

Carsten Kyster ser dog gerne, der fortsat vil blive tænkt i alternative baner, og også at politikerne kommer på banen.

-Vi bliver nød til at tænke nyt for at få sat skub i processen, også for at få de unge til at vælge andet end gymnasiet.