143 dage uden skole før politikerne reagerer

Sebastian Lykke Jensen fra Kolding har ikke været i skole i 143 dage. Han har ADHD og er blevet smidt ud af sin gamle skole. Men familien kan ikke få ham på friskole, fordi pengene ikke følger barnet. Derfor vil blå blok nu sikre det frie skolevalg for alle.

I november besøgte vi otte-årige Sebastian Lykke Jensen. På det tidspunkt havde han gået hjemme i over to måneder. Hans gamle skole ville ikke længere have ham, fordi der flere gange havde været episoder, hvor personalet ikke kunne styre ham.

Nu er der gået 143 dage siden Sebastian Lykke Jensen sidst var på skolebænken.

- Der er ikke sket noget siden. Jeg forsøger at undervise Sebastian, så godt jeg kan. Men han er ikke kommet i skole, siger Mari-Anne Kronborg, der er mor til den 8-årige dreng.

Familien havde fået et tilbud fra en privatskole, hvor Sebastian Lykke Jensen ville blive en del af en klasse, i stedet for at få eneundervisning. Men Kolding kommune har ikke villet sende pengene med til støttetimer på friskolen. Derfor måtte friskolen sige nej til Sebastian Lykke Jensen, som altså stadig går derhjemme.

- Kommunen har sagt, at han ikke kommer til at gå på den friskole. I stedet har de tilbudt et ADHD-center i Bramdrupdam. Det er, hvad de har tilbudt, men jeg ved ikke om jeg skal tage i mod det. For jeg tror ikke, at det vil være godt for ham, siger Mari-Anne Kronborg.

Venstre vil nu undgå, at flere havner i en situation som Sebastian Lykke Jensen. Det frie skolevalg skal være for alle, mener Venstres ordfører for de Frie Skoler og Efterskoler, Anni Matthiesen.

- I Venstre er vi optagede af at sikre, at alle børn og unge - med særlige behov eller ej - har ret til et frit skolevalg, siger Anni Matthiesen.

Derfor har hun taget initiativ til et samlet beslutningsforlag, som skal sikre det frie skolevalg for alle. Dermed skal Regeringen se på, hvordan det frie skolevalg og de økonomiske udfordringer kan løses, så alle børn kan komme på den skole, som de ønsker uanset hvilke behov, de har.

 

SÅDAN SER DET UD LIGE NU

I dag bestemmer landets kommuner selv, om de vil sende tilskud til
elever med særlige behov med eleven over til eksempelvis en friskole.

I langt de fleste tilfælde vælger kommunen ikke at lade tilskuddet følge eleven.

Uden økonomiske tilskud for eleven, kan det blive dyrt for friskolerne at
tage en elev ind, og derfor er de ofte nødtaget til at sige nej til en elev
med særlige behov.

Kilde: Venstre