Ifølge politiet var der 15.000 deltagere i begivenhederne på Dybbøl Banke.
Dagen forløb således:
10.00-10.45:
* Militærceremoni ved Dybbøl Banke
- Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) talte
- Regentparret nedlagde kranse ved fællesgravene
- Soldatermarch til Sønderborg med deltagelse af Livgardens Tambourer
11.30-12.30:
* Civil ceremoni i Kongeskansen
- Tale ved dronning Margrethe
- Tale ved statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
- Tale ved den tyske ambassadør i Danmark, Michael Zenner
- Tale ved ministerpræsident i Slesvig-Holsten, Torsten Albig.
- Afrunding ved regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V)
Herefter blev der afviklet flere aktiviteter i Sønderborg, bl.a. koncert, gudstjeneste og guidet byvandring.
- Den 18. april 1864 stod den danske og underlegne hær overfor prøjserne ved Dybbøl nær Sønderborg. Danskerne satsede alt på at holde skansen Dybbøl, efter at den tidligere havde trukket sig tilbage fra sine stillinger ved Dannevirke i Slesvig.
- I forhold til de 40.000 prøjsiske og østrigske soldater var de danske soldater langt i undertal. Nemlig 9000. Danskerne var heller ikke så veluddannede soldater, og de var tilmed også underlegne, hvad krudt og kugler angik.
- Prøjserne havde gravet sig ned i en række skanser og skyttegrave nogle få hundrede meter fra de danske skanser på Dybbøl.
- Klokken 10 angreb prøjserne. Efter korte og brutalt hårde kampe blev danskerne slået tilbage og tabte slaget. Dybbøl-slaget blev begyndelsen til enden.
- De sidste kampe fandt sted på Als i slutningen af juli, og Danmark måtte afstå en tredjedel af sit territorium og en million indbyggere, da den danske grænse blev rykket helt op til Kongeåen syd for Kolding.
- Danmarks tab af soldater i 1864 var på mere end 5500 mand. De kom fra alle egne af landet, og de voldsomme tab prægede mange familier i hele Danmark.
- 1864-slaget var den sidste store krig på dansk grund. Den kom til at forandre Danmark radikalt. Nederlaget trak lange skygger i mange årtier fremover og fik blandt andet markant indflydelse på den danske udenrigspolitik frem mod Nato-medlemskabet i 1949.
- Indtil krigen i 1864 bestod det danske monarki af Kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig, Lauenborg og Holsten.
- Først efter folkeafstemningen i 1920 i kølvandet på Tysklands nederlag i Første Verdenskrig blev det nordlige Slesvig - det nuværende Sønderjylland - efter befolkningens ønske igen indlemmet i Danmark, og den nuværende grænse fastlagt.
