TV der bevæger dig

Ung afghansk mand dømt for voldtægt af 14-årig pige

En 16-årig afghansk ung mand er onsdag blevet fundet skyldig i at have voldtaget en 14-årig pige. Foto: Hans Lausten, TV SYD

En afghansk dreng skal to et halvt år i fængsel og derefter udvises for at have voldtaget 14-årig pige.

En 16-årig afghansk dreng er ved Retten i Esbjerg fundet skyldig i at have voldtaget en 14-årig pige på et toilet i shoppingcentret Broen.

Det udløser to et halvt års fængsel samt udvisning af landet.

Det oplyser anklager Britt Ankersø, der har ført sagen på vegne af Anklagemyndigheden.

Den unge mand, der opholdt sig på et asylcenter, var tiltalt for voldtægt, forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje.

Det skete om aftenen den 31. marts, da han tvang pigen med ind på et toilet og låste døren.

Den tiltalte har nægtet sig skyldig.

Han har under retssagen ifølge JydskeVestkysten forklaret, at de ganske rigtigt havde samleje, men at det var frivilligt og foregik på pigens initiativ.

Den forklaring har domsmandsretten tilsidesat.

Dommeren og de to domsmænd var dog ikke enige. Dommeren fandt det ikke bevist, at pigen var blevet voldtaget. 

Men stemmeflertallet betyder, at manden dømmes.

Det var en centervagt i shoppingcentret, der slog alarm til politiet. Herefter gik politiet i gang med at lede efter gerningsmanden.

Sagen skilte sig ud, ved at Syd- og Sønderjyllands Politi i første omgang ikke informerede offentligheden om den anmeldte voldtægt.

Det skyldes ifølge stabschef Lene Roesen, at man havde en formodning om, hvem gerningsmanden var.

Desuden var der et særligt hensyn at tage til den forurettede, som kun er 14 år, har Lene Roesen forklaret til Ritzau.

Den dømte har valgt at anke dommen til landsretten.

Læs også 16-årig tiltalt for voldtægt af 14-årig pige i shoppingcenter

Læs også En pige voldtaget og en anden forsøgt voldtaget i shoppingcenter

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden