TV der bevæger dig

16-årig anholdt og fængslet som hovedmand i brutalt overfald

Ved denne Fakta søgte den 15-årige hjælp efter overfaldet. Syd- og Sønderjyllands Politi har lørdag aften anholdt en 16-årig dreng fra Haderslev og sigtet ham for at være hovedmanden i et overfald I Haderslev på en 15-årig dreng, der blev slået og sparket af 10 jævnaldrende.

En 16-årig dreng fra Haderslev blev lørdag aften anholdt og søndag varetægtsfængslet sigtet for at være hovedmanden i et overfald i Haderslev på en 15-årig dreng, der blev slået og sparket af 10 jævnaldrende.

Lørdag ved 17-tiden blev den 15-årige  lokket ind i en gyde af 10 jævnaldrende drenge, som overfaldt, slog og sparkede den 15-årige.  Han blev også slået med et jernrør og mistede kortvarigt bevidstheden.

Overfaldet fandt sted i en gyde mellem Gravene og Nørregade i Haderslev. Den 15-årige blev også frarøvet  et mindre beløb.

Læs også 15-årig dreng overfaldet af ti personer og slået med et jernrør

 

Overfaldet udspringer af uoverensstemmelser, som den overfaldne og den 16-årige har haft på sociale medier

Mads Leervad Dammark, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi,

- Vi betragter den 16-årige  som hovedmanden bag overfaldet, der udspringer af uoverensstemmelser, som den overfaldne og den 16-årige har haft på sociale medier. De to havde aftalt at mødes for at drøfte deres konflikt - og det udviklede sig så, har den 16-årige fortalt i afhøringen af ham, siger vagtchef Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, søndag morgen til TV SYD. Han oplyser også, at de to drenge er danske.

Den 16-årige blev søndag formiddag i et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger. 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu