TV der bevæger dig

16 årig dreng anholdt for brand i Flensborg

Foto: ARKIV

Den gamle fiskerihavn i Flensborg stod i nat i flammer, da der var ild i to sportsbåde. Politiet har nu anholdt en 16 årig dreng i sagen.

Der var natten til torsdag ild i flere sportsbåde i den gamle fiskerihavn i Flensborg. Det skriver Flensborg avis.

Brandværnet blev alarmeret omkring midnat, fordi to sportsbåde stod i flammer ved en bådbro af træ.

Adgangen til broen var spærret af et hegn, og det brød brandværnet op for at gå i gang med slukningsarbejdet ved at bruge pulver og vand. Brandvæsenet var færdige med slukningsarbejdet omkring klokken tre.

Omkring brandstedet på Am Kanalschuppen havde et vidne mødt en mand. Han fortalt, at han intet havde at gøre med branden men blot var ude for at løbe en aftentur. Det fandt vidnet dogen smule mærkeligt eftersom, at den unge mand var iført gummistøvler.

Vidnet bad om den unge mans navn, og det gav vidnet videre til politiet. Derfor kunne politiet kort tid efter anholde den 16-årige, hvis tøj lugtede af benzin.

Ud over de to både, som brændte ud, blev yderligere to både berørt af branden. Men det var kun materialle ting der tog skade. Ingen personer kom noget til ved branden. Det fortæller Brandværnet til Flensborg Avis.

Den anholdte er tidligere kendt af politiet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden