16-årig racerkører fra Hammelev godt fra start

16-årige Patrik Matthiesen fra Hammelev er kommet godt fra start i den internationale racerbilsklasse, Ginetta Junior. Efter de første to afdelinger på engelske Brands Hatch ligger han nr. to ? kun tre point efter den førende.

Patrik Matthiesen har haft stor succes i go-kart-sporten. Men nu er han rykket op i det, som mere ligner en racerbil. I de sidste uger var han på bane i Thruxton og Donnington Park Race Track.

Torsdag var den officielle TOCA Ginetta Junior test med 26 deltagere. På Donnington er det vigtigt, at kørerne kan hjælpe hinanden med at udnytte slipstrømme til at få optimal fart.

Det lykkedes ikke helt for det hold, han kører på.

- Men trods dette satte jeg gårsdagens hurtigeste tid af alle, da jeg var heldig og snu nok til at udnytte nogle af mine konkurrenter, fortæller den 16-årige.

Han har fået smag på mere:

- Alle små gokart-nørder går efter drømmen om at køre Formel 1. Jeg finder det dog mere realistisk at følge efter andre sønderjyske motorsportsnavne som John Nielsen, Kurt Tiim og Kris Nissen for at kunne uddanne mig og blive i sporten. Og ja, det overordnede mål er at blive fast deltager i de store langdistance løb som Le Mans.

Fredag er fridag, hvor det blot bliver til en let gang løb for at holde kroppen i gang inden derlørdag skal køres tidtagning og og efterfølgende heats.