Omkring ved 4-tiden natten til fredag blev en 17-årig pige voldtaget på Savannah Pizza & Burgerhouse på Rådhusgade i Aabenraa.
Derfor har politiet hele dagen efterforsket sagen og sikret spor på pizzeriaet. Tre mænd er anholdt.
Local Eyes var på stedet. Du kan se video øverst i artiklen og på localeyes.dk.
Der er tale om en voldtægtssag. Vi har først på dagen anholdt tre yngre mænd. De bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.
Ifølge JydskeVestkysten er mændene er 19, 19 og 23 år. To af dem er kendte af politiet i forvejen. Det bekræfter politiet.
- Der er tale om en voldtægtssag. Vi har først på dagen anholdt tre yngre mænd. De bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag, siger leder af lokalpolitiet i Aabenraa, vicepolitiinspektør Jan Lambertsen, til TV SYD.
Af hensyn til den videre undersøgelse holder politiet kortene tæt til kroppen.
- Jeg kan ikke udtale mig yderligere om sagen eller ejeren af pizzeriaet, slutter Jan Lambertsen.
Pigen er fredag kørt til Kolding for at blive undersøgt på et center for voldtægtsofre.