17 nye tiltaler mod sex-forbryder

10 ofre er blandt 17 vidner i en meget langvarig retssag mod en dømt sex-forbryder i Haderslev. Et nævningeting skal tage stilling til 24 nye tiltaler.

Den dømte Bjørn Nedergaard Nielsen er tidligere dømt halvandet års fængsel for 11 forhold. I den nye sag er han tiltalt for alt fra besiddelse af børneporno og blufærdighedskrænkelse til voldtægt, skriver JydskeVestkysten.

Bl.a. de nye tiltaler er en sag om et samleje med en 12-årig pige i en skov under Tønder Festivalen i 2008. Flere af de andre krænkelser skal angiveligt have fundet sted i den tiltaltes lejlighed i Haderslev. Bl.a. er han tiltalt for at have truet en 14-årig pige til gruppesex, skriver JydskeVestkysten.

Tre juridiske dommere og seks nævninger skal behandle den nye sag i løbet af en måned.