18-årig tilstår røveri-forsøg

En standhaftig buschauffør nægtede at give efter for en gruppe unge røvere, selvom han fik peget en pistol mod sig sent torsdag i Esbjerg. fire unge blev anholdt - og en 18-årig har tilstået røveri-forsøgeet.

Episoden fandt sted klokken 23.10, da bussen standsede ved et stoppested på Thulevej i et område i den nordlige del af byen, der er kendt som Grønlandsparken.

- En af de unge træder ind i bussen og truer buschaufføren med en pistolattrap, men buschaufføren ville udlevere pengene til dem. Det ender med, at de tager flugten, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.

Fire anholdt

Politiet har anholdt fire personer, som de mener står bag røveriforsøget.

- Vi anholder dem ude i området. Den ene bliver fundet med en attrappistol på sig, som svarer nøje til signalementet, lyder det fra Ole Aamann.

Politiet har afhørt de anholdte i løbet af natten. Den 18-årig har indrømmet at det var ham, der var inde i bussen. Han sigtes for røveri. Alle fire anholdte er løsladt.