TV der bevæger dig

18-årig udsat for groft overfald i fængslet

En 18-årig fange i Statsfængslet i Horsens blev fredag overfaldet af en 37-årig medfange. Arkivfoto.

En 18-årig indsat blev fredag overfaldet af en medfange i Statsfængslet Østjylland ved Horsens. Han gik til angreb med et barberblad og et rør fra en støvsuger.

Fredag omkring klokken 15.36 blev en 18-årig indsat på Statsfængslet Østjylland ved Horsens overfaldet af en 37-årig medfange.

I første omgang lød anmeldelsen fra fængslet på et selvmordsforsøg, men et par timer senere blev denne rettet til en anmeldelse om overfald.

- Den 37-årige forsøgte at skære den 18-årige i halsen med et barberblad, og han overfaldt ham med et støvsugerrør. Den 18-årige var aldrig i livsfare og er udskrevet igen, fortæller vagtchef Kristian Juliussen til TV SYD.

Overfaldsmanden afsoner i øjeblikket en dom for grov vold. Han fremstilles i grundlovsforhør lørdag klokken 13.00, hvor sigtelsen igen lyder på grov vold.

Motivet for overfaldet er endnu ukendt.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden