185.000 går i kirke juleaftensdag

Det er en stærk tradition, at juleaften starter i kirken. Omkring 185.000 ventes i morgen at gå til gudstjeneste i TV SYDs sendeområde.

December er en travl måned i kirkerne. De sidste dage og uger har været præget af julegudstjenester for daginstitutioner og skoler - nu venter selve juledagenes gudstjenester.

Ifølge tal fra tællingen af kirkegængere i Haderslev Stift, så går 25 procent af folkekirkens medlemmer i kirke juleaftensdag.

Haderslev Stift dækker alle kirkesogne fra Sydslesvig i syd og til og med Horsens i nord på den jyske østkyst, hvor der er 367.000 medlemmer af folkekirken.

Modsat Haderslev Stift så tæller Ribe Stift med 304.000 medlemmer af folkekirken ikke kirkegængerne. Horsens Provsti, der hører hjemme i Aarhus Stift, har 70.000 medlemmer af folkekirken.

 Overfører man erfaringen fra Haderslev Stift med, at 25 procent af folkekirkens medlemm er går i kirke juleaften, så går mere end 185.000 af de omkring 740.000 medlemmer af folkekirken i TV SYDs sendeområde i kirke i morgen juleaftensdag. 

I Haderslev Stift er der registreret 91.528 deltagere i 388 gudstjenester den 24. december 2015 mod 89.052 i 2014.

Flest var der i Haderslev Domkirke med 1023 deltagere - men også landsognene har fyldte kirker med både to, tre og fire gudstjenester i løbet af juleaftensdag.

I Mølholm Kirke ved Vejle er trængslen juleaftensdag så stor, at der er indført "færdselsregler".
I Mølholm Kirke ved Vejle er trængslen juleaftensdag så stor, at der er indført "færdselsregler".
quote

Hvor er det dejligt, at så mange mennesker samles om at synge julesalmer og høre det juleevangelium, der bringer håb til verden

Marianne Christiansen, biskop, Haderslev Stift

Biskoppen i Haderslev glæder sig over den store deltagelse:
- Hvor er det dejligt, at så mange mennesker samles om at synge julesalmer og høre det juleevangelium, der bringer håb til verden. Det er hjertet i julefesten. Og jeg tror, folk tager en glæde og fred med sig fra julegudstjenesterne både til festen og i hverdagene, siger biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift.