19-årig fængslet for voldtægt mod 14-årig pige

En 19-årig mand er fængslet i fire uger. Han sigtes for voldtægt mod en 14-årig pige for knap to uger siden. Han sigtes også for et forsøg på voldtægt i Esbjerg. Han nægter sig skyldig.

Den 19-årig blev anholdt hos noget familie i Vejle onsdag eftermiddag. Han stammer fra Østjylland og har ingen tilknytning til Esbjerg.

- Anholdelsen sker efter, at vi har fået en række oplysninger her i Esbjerg, fortæller vicepolitiinspektør Bent Thuesen til TV SYD.

- Vi begærer grundlovsforhøret holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning, oplyser Bent Thuesen.

Den 14-årig pige har anmeldt, at hun natten til den 5. juli voldtaget i Esehaven, som ligger bag Esbjerg Museum.

Ifølge pigen kom hun mellem klokken 01.30 og 02.30 gående op til krydset mellem Nørregade og Torvegade nær ved banegården.

Her så hun to mænd, der stod og talte sammen. Den ene gik kort efter fra stedet, mens den anden henvendte sig til pigen og spurgte om vej til Fanø-færgen. Derefter trak han hende ind i Esehaven og voldtog hende.

Efter anmeldelsen efterlyste politiet vidner til voldtægten. Det fik flere til at henvende sig.

- Vi har fået en del gode henvendelser fra folk, der har opholdt sig i den indre by i Esbjerg på gerningstidspunktet. På den måde har vi fundet frem til ham, siger Bent Thuesen.

Jv.dk skriver fra grundlovsforhøret, at den 19-årig sigtes for forsøg på voldtægt mod en 20-årig kvinde dagen før. Han befølte ? ifølge sigtelsen ? kvinden på brysterne og forsøgte at trække hende med sig.

Episoden skete på hjørnet af Kongensgade og Kronprinsensgade i Esbjerg mellem kl. 19 og 19.30. Kvinden skreg op ? og en cyklist kom forbi. Derfor opgav den 19-årig voldtægten, noterer jv.dk.

Den 19-årige nægter sig skyldig i begge forhold. Efter oplæsning af anklageskriftet og den sigtedes holdning til anklagerne blev dørene lukket efter begæring af politiet.