19-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse

Politiet fik hjælp fra en borger til at finde en 19-årig mand, som havde antastet to kvinder i Vejen.

Lokalpolitiet i Vejen har bedt om hjælp til at få identificeret en mand, som havde antastet to forskellige kvinder på dels Rolighedsvej og dels Skovstien i Vejen og krænket deres blufærdighed.

Politiet fik hurtigt hjælp fra en borger, som kunne give oplysninger i sagen. Derefter kunne politiet anholde en 19-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet og afhørt i begge forhold. Han blev løsladt efter afhøring.