TV der bevæger dig

20-årig dømt for gaderøveri

En 20-årig mand fik tirsdag seks måneders ubetinget fængsel for blandt andet røveriet af en telefon.

En ung mand fra Fredericia blev tirsdag dømt for røveri mod en 13-årig dreng.

Røveriet skete tilbage i januar, hvor den 20-årige mand tog fat i drengen på åben gade og truede ham til at udlevere sin telefon.

I retten blev manden, som er tyrkisk statsborger, idømt seks måneders ubetinget fængsel. Dommen omfattede også tyveri, brugstyveri af et køretøj og besiddelse af våben og hash.

 Anklagemyndigheden ønskede den 20-årig udvist af Danmark.

- Retten fandt dog ikke grundlag for at udvise ham, blandt andet fordi han har haft lovligt ophold i Danmark i snart 14 år, og fordi han ikke tidligere er straffet af betydning, siger anklager ved Sydøstjyllands politi Mika Nissen i en pressemeddelelse.

Den 20-årige har siddet varetægtsfængslet siden den 18. januar, hvor han selv meldte sig efter en efterlysning.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu