20-årig i retten for uagtsomt manddrab på Rømø

Sagen mod en 20-årig mand fra Esbjerg, der er sigtet for uagtsomt manddrab, er nu sendt til Retten i Sønderborg.

Sagen vil komme for Retten i Sønderborg den 4. september 2013 kl. 13.00 som en tilståelsessag.

Manden førte den 11. juli om morgenen en personbil, som forulykkede med fire andre på Lakolk Strand.

Den 20-årige har tidligere forklaret, at han inden kørslen havde drukket alkohol. På stranden ville han lave en håndbremsevending. Den gik galt, bilen rullede rundt, og en 21-årig mand fra Esbjerg dræbt. Den 20-årige har siddet varetægtsfængslet siden ulykken.