20-årige Malene er Danmarks smukkeste

Den smukkeste kvinde i Danmark er fra Haderslev. 20-årige Malene Riis Sørensen vandt titlen som Miss World Denmark i lørdags. Se billederne her.

Haderslev kan nu bryste sig af at have Danmarks smukkeste kvinde boende. Malene Riis Sørensen skal repræsentere Danmark til den globale skønhedskonkurrence Miss World, der finder sted i september.

Malene Riis Sørensen er netop blevet student fra Haderslev Handelsskole med et snit på 11,1, og hvis alt går efter planen, skal hun læse journalistik og psykologi på Roskilde Universitet, når studiet starter efter sommerferien. Selvom Malene har boet med udsigt over Haderslev Fjord, glæder hun sig til de nye udfordringer, der følger med at flytte hjemmefra.

Modelkarrieren startede, da Malene Riis Sørensen blev spottet af en modedesigner under en togtur i USA. Det er mindre end et år siden, og i dag arbejder Malene som freelancemodel. Hvis man er mere interesseret i Malene Riis Sørensens gøren og laden, kan man følge hendes blog på linket herunder.

Klik på billedet ovenfor for at se galleriet.

Læs Malenes blog her