22-årig kørte 201 km/t: Så stor er bøden

Ubetinget frakendelse af kørekortet og en stor bøde er resultatet for en 22-årig mand, der i sidste uge kørte 201 km/t på en landevej.

Fredag blev en bilist blitzet, da han kørte med 201 km/t, hvor man må kører 80 km/t. Politiet beskrev det som ”absolut vanvittig kørsel” og ”fuldstændig uforsvarligt og sindssygt”. 

Det skete på Lunderskovvej i Vejen Kommune, hvorfra den 22-årige bilist også har bopæl skriver, skriver Syd- og sønderjyllands Politi på Twitter. 

Manden erkender at have kørt for stærkt, oghan får en ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 9.500 kroner.

Samme dag blev en andet bilist målt til at køre 158 km/t på samme strækning. Yderligere 45 bilister blev blitzet mens de kørte for stærkt, tre af dem får et klip i kørekortet.