Måtte en tur på skadestuen 22-årig slået ned og udsat for røveri

En ung mand er tidligt søndag morgen udsat for røveri i Esbjerg.

Kort før klokken 04.30 er en 22-årig ung mand udsat for røveri tæt ved Grønlandsparken i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

quote

Vi blev tilkaldt til stedet, og måtte bringe den unge mand til skadestuen til behandling for hovedskader og muligvis en brækket næse.

Ivan Gohr Jensen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Han kom gående på et stisystem ved Gjesing Ringvej, da to mænd pludselig overfaldt ham og stjal hans mobiltelefon.

- Vi blev tilkaldt til stedet, og måtte bringe den unge mand til skadestuen til behandling for hovedskader og muligvis en brækket næse, fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen til TV SYD.

Der er ingen vidner til hændelsen. Det eneste den 22-årige så under tumulten, var at gerningsmændene bar sorte hættetrøjer.

Politiet betragter hændelsen som røveri.

Hvis man har set noget eller ved noget om hændelsen, så kontakt politiet på 1-1-4.