TV der bevæger dig

23-årig fortsat fængslet for grov mishandling af ung kvinde

En 23-årig mand fra Tønder har fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger.

En mand fra Tønder har fået forlænget sin varetægtsfængsling, mens politiet efterforsker en sag om voldtægt, frihedsberøvelse og mishandling.

En 23-årig mand fra Tønder, der allerede har siddet varetægtsfængslet de sidste fire uger, skal blive bag tremmer fire uger endnu, mens efterforskningen fortsætter.

- Vi mangler stadig en stor del af efterforskningen, og derfor har vi valgt at forlænge varetægtsfængslingen, siger efterforskningsleder Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Manden er sigtet for at have holdt en kvindelig bekendt fanget i flere dage, mens han har voldtaget hende gentagne gange og slået hende. De nærmere omstændigheder vil politiet på nuværende tidspunkt ikke kommentere.

Den 23-årige blev anholdt 1. februar, efter at kvinden var blevet befriet. Han nægter sig indtil videre skyldig i de grove overgreb.

Han er indtil videre varetægtsfængslet indtil den 29. marts.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden