TV der bevæger dig

23-årig i koma efter overfald

00:49

Overfaldet fandt sted udfor diskotek Tordenskjold i Kolding.

1 af 2

En 23-årig mand ligger i koma på Odense Universitetshospital med blødninger i hjernen efter vold i Kolding.  

En bytur i Kolding endte helt galt for en ung mand tidligt fredag morgen.
Den 23-årige koldingenser blev opsøgt af to personer på Akseltorv i det centrale Kolding. Her slog den ene den unge mand to gange i ansigtet, så han faldt til jorden.

Den unge mand blev liggende livløs, og gerningsmændene flygtede derfra.

Offeret for knytnæveslagene var sammen med sin kammerat, og han tilkaldte politiet klokken 05:39. Ambulancefolk fik hurtigt sendt den 23-årige på skadestuen.

- Da man får ham skannet, kan man se, at han har blødninger i hjernen, så han bliver straks overført til Odense Universitetshospital, siger vagtchef Frits Lund ved Sydøstjyllands Politi.

Offeret er lagt i kunstigt koma, og politiet ved ikke, om han er i livsfare.

Politiet har afhørt flere vidner i løbet af fredagen, blandt andet offerets kammerat, som har givet et signalement af de to voldsmænd.

Den person, som slog den 23-årige, er mellem 18 og 25 år gammel, har sort slikhår og var iført en sort, langærmet skjorte.

Gerningsmandens kammerat er mellem 18 og 20 år. Begge er af udenlandsk herkomst.

Politiet er stadig usikre på motivet bag det brutale overfald.

- Ham, der har slået, påstår, at den 23-årige havde skubbet til ham tidligere på aftenen, siger politiassisten Flemming Ibsen fra lokalepolitiet i Kolding.

Politiet vil nu gennemgå overvågningsbilleder fra bymidten af Kolding for at finde frem til flere detaljer omkring overfaldet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden