24 brande i Syd- og Sønderjylland i dag

I Syd- og Sønderjylland har der på bare én dag været hele 24 brande. De fleste af dem er naturbrande.

Det varme vejr giver anledning til mange brande rundt om i landet. Da klokken var 18, havde der i dag været hele 24 brande i Syd- og Sønderjylland. De fleste af dem har været naturbrande, men der er også gået ild i en lastbil, i en bil og i rabatten på motorvejen. 

I Syd- og Sønderjylland har vi fem brandvæsener. Fire af dem har onsdag haft travlt med at slukke flere brande, men hos Sønderborg Brand & Redning har de i dag ikke været ude ved nogle brande. 

Du kan følge med i alle alarmeringer over hele landet her, hvor beredskabet rykker ud. 

Antal brande i dag

Trekantområdets Brandvæsen: 11
Sydøstjyllands Brandvæsen: 3 
Sydvestjysk Brandvæsen: 2
Brand & Redning Sønderjylland: 8