24 illegale flygtninge sendes tilbage til Tyskland

En kontrol af en togbus fra Flensborg resulterer i, at 24 illegale flygtninge er tilbageholdt og bliver returneret til Tyskland.

Sydjyllands Politi foretager onsdag aften en rutinekontrol af en togbus med 52 flygtninge fra Flensborg. 28 af togbussens flygtninge vælger at søge asyl i Danmark, mens 24 af dem ikke vil. De er derfor tilbageholdt og skal sendes tilbage til Tyskland.

 

Dublin-forordningen

Det er en aftale mellem de fleste europæiske lande inklusive Danmark.
Forordningen indeholder en række kriterier for, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:  

1. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
2. Det land, hvor ansøgeren først søger asyl.
3. Det land, hvor ansøgerens familie opholder sig.
4. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.