TV der bevæger dig

25 familier skal teste ny teknologi

02:20

Familierne bliver blandt andet udstyret med en elbil.

1 af 2

Jagten er gået ind på 25 familier i Horsens-området, der vil indgå i et levende laboratorium til afprøvning af fremtidens energiforsyning.

Fonden Insero står bag i samarbejde med en række partnere i hele Europa. Det samlede budget er på 143 millioner kroner.

De 25 familier bliver udstyret med alt fra solceller til elbiler, og deres energiforsyning bliver styret af et avanceret system, der kan sikre dem den billigste energi.

De 25 familier skal helst bo i samme kvarter.

- Et levende laboratorium er en stærk måde at demonstrere nye teknologier og deres samspil på i praksis, da teknologierne bruges af ?rigtige mennesker? og indgår naturligt i deres dagligdag. På den måde kommer fremtidens brugere i centrum for innovationsprocessen, så ny viden og nye idéer til produkter og services udvikles på baggrund af et reelle behov, fortæller Jacob Vind, projektleder i Insero Live Lab.

Projektet skal løbe over to år, og i den periode skal familierne samarbejde med producenter og leverandører om at udvikle nye teknologier.

Det europæiske projekt hedder FINESCE (Future Internet Smart Utility Services).

Insero går i løbet af sommeren i gang med at finde de 25 huse og familier, som skal teste de nye teknologier.

Insero udspringer af det tidligere forsyningsselskab Energi Horsens A.m.b.a.

Fondens hjemmeside.

Se mere i TV SYD Nyheder 19.30.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden