Samlede 250 kilo affald i fjorden på en eftermiddag

Søndag brugte en gruppe mennesker nogle timer på at samle affald op fra vandet og strandene omkring Kolding Fjord. 250 kilo blev det til. Det er meningen, at initiativtagerne vil samle affald fire gange om året.

quote

Vi vil rydde op fire gange årligt, så vi tager en tur ud langs kysterne her først på sommeren og så igen i sensommeren eller til efteråret. Og det vil vi fortsætte med hvert år.

 Martin Pedersen, Project Aware - Dive Against Debris, Kolding

Søndag indsamlede dykkere, kajakroere, børnefamilier og andre på tur omkring Kolding 250 kilo affald op af vandet og langs strandene ved Kolding Fjord og Løverodde strand.

Det var blandt andet medlemmer fra Kolding Kajakklub og dykkere fra Ocean Adventures Dykkercenter, som finkæmmede både havbund og strandene. 

Også børnefamilier hjalp søndag eftermiddag til med at indsamle affald langs Kolding Fjord.
Også børnefamilier hjalp søndag eftermiddag til med at indsamle affald langs Kolding Fjord.

Arbejdet er dog ikke færdigt, siger Martin Pedersen, som er medarrangør af 'Project Aware - Dive Against Debris'.

- Lillebælt rummer stadig en masse havaffald, og vi bliver nødt til at fortsætte med at lave disse arrangementer for at sætte fokus på, at vi skal beskytte og værne om vores unikke kyster. 

Projektet med at samle affald op fra havet omkring Kolding fortsætter:

- Vi vil rydde op fire gange årligt, så vi tager en tur ud langs kysterne her først på sommeren og så igen i sensommeren eller til efteråret. Og det vil vi fortsætte med hvert år, siger Martin Pedersen til TV SYD.