TV der bevæger dig

26-årig fængslet for knivstik

00:34

Den 38-årig er stadig i livsfare efter stik med en stegegaffel. (Colourbox)

1 af 2

En 26-årig lettisk mand blev søndag aften fængslet i fire uger. Han sigtes for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i Ølholm natten før.

I forbindelse med en fest lørdag aften blev en 38-årig mand stukket i maven. Stikket blev formentlig udført med en stegegaffel.

Festen var temmelig våd, og politiet formoder, at de store mængder alkohol har været medvirkende til, at festen endte så blodigt.

- Det er en fest, hvor de har indtaget rigeligt med alkohol, hvor der opstår en uoverensstemmelse. Men hvad der lige sker, det ved vi ikke, men der skulle være brugt en stegegaffel, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen til Ritzau.

Knivoverfaldet fandt sted i et hus i Ølholm, der ligger mellem Tørring og Uldum. Manden ligger nu på sygehuset i Horsens, hvor lægerne forsøger at redde hans liv.

De seks personer blev anholdt på adressen, hvor offeret blev fundet og i en bil i nærheden.

Manden blev overfaldet kort før klokken 03.

Syv anholdt

Syv personer blev anholdt i forbindelse med festen. Fem blev løsladt i løbet af søndagen.

Den 26-årig og en anden mand på 28 år blev fremstillet i grundlovsforhør. Men der var ikke grundlag for at fængsle den 28-årige.

Alle mændene er fra Letland, og ingen af dem taler dansk, så efterforskningen har været lidt besværlig. Og alle var meget berusede...

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden