26-årig kvinde truet med kniv og voldtaget

Politiet efterlyser vidner til en voldtægt i Slotsgade i Haderslev, hvor en 26-årig kvinde blev truet med en kniv og voldtaget ved et-tiden søndag morgen.

Kvinden havde været i byen og var på vej hjem. Ved et-tiden blev hun pludselig skubbet bagfra - ind i en port. Her blev hun truet med en kniv og udsat for voldtægt.

Kvinden kan kun give et sparsomt signalement af gerningsmanden. Han beskrives som ca. 40 år, 165 cm høj og med lysblondt hår ved et rødligt skær. Det sidste så hun, at han efter voldtægten løb ud i gadebelysningen i Slotsgade.

Overfaldet skete mellem kl. 01 og 01.30. Politiet efterlyser vidner, som har set noget i Slotsgade. Vidner kan henvende sig på politiets servicenummer: 1-1-4.