26-årig mand fra Horsens ramt af flere skud

Politiet efterlyser vidner til et skyderi i Randers. En 26-årig blev ramt, men er uden for livsfare.

Østjyllands Politi modtog mandag aften kl. 22.30 en anmeldelse om skyderi i Højtoftegade i Randers. En 26-årig mand fra Horsens var blevet ramt af flere skud.

Politi vil gerne tale med vidner, der kan have set noget i området omkring Højtoftegade, Mølletoften, Bøsbrovej i Randers omkring gerningstidspunktet.

En bil er set kørende væk i høj fart. Det kan muligvis være en mørk stationcar, oplyser  politiet.

Den 26-årige mand har bopæl i Horsens.

Politiet ønsker ikke at kommentere, om de kender manden fra andre forhold.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.