268 evakuerede har tilbragt natten på Fredericia Idrætscenter

268 beboere nærmest brandstedet på Fredericia Havn har tilbragt natten i Fredericia Idrætscenter og de kan ikke komme hjem foreløbig.

Det er beboerne på Elsdyrvej, Skyttevej, Bjørnevej, Egernvej, Jagtvej, Vænget og Depotvej, der har tilbragt natten i  Fredericia Idrætscenter.

Varlingssirenerne i Fredericia blev flere gange blevet aktiveret onsdag aften, fordi myndighederne frygter, at de brændende tanke kan eksplodere med den følge, at vragdele slynges omkring og kan være livsfarlige.

Desuden skal alle beboere inden for 1000 meters afstand torsdag fortsat  holde sig væk fra brandstedet og opholde sig indendørs med lukkede vinduer.

- Disee beboere kan dog godt tage på arbejde og i skole, når de blot bevæger sig væk fra området mod nord og vest, siger siger lederen af indsatsen i Fredericia, vicepolitiinspektør Verner Pedersen, Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Fredericia Kommunes hjemmeside kan byens borgere finde informationer om branden og dens konsekvenser.

Seneste nyt her, er at institutionerne Pelikanen, Eventyrhuset, Æblehaven samt Ullerup Bæk Skolen afd. Skjoldborgvejens skole er lukket i dag torsdag, da de ligger tæt på brandstedet.