270 børn fra Sønderborg deltager i Europæisk Kulturby-åbning i Aarhus

Børnene er fra 4.-6. klasserne fra Dybbølskolen i Sønderborg, og skal sammen med 20.000 andre børn synge og danse Europæisk Kulturby 2017 i gang.

Fem busser med 270 børn fra 4.-6. klasserne fra Dybbøl-Skolens kor kørte tidligt fredag morgen afsted mod Aarhus, hvor de dagen igennem skal optræde med sang foran Musikhuset i forbindelse med åbningsfesten Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Da Sønderborg for nogle år siden dystede mod Aarhus i kampen om at blive udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad 2017 indgik de to parter en aftale om, at uanset udfaldet skulle vinderen inddrage den anden part i kulturåret.

Derfor er Sønderborg inviteret med til åbningsfesten og altså også til børnenes åbning, hvor 20.000 børn hele fredagen holder åbning med sang og dans.

Det er første gang der også holdes også en børneåbning af kulturåret.

270 børn fra Dybbølskolen drog tidlig fredag morgen til Aarhus for at deltager i åbningen af Kulturby Aarhus 2017 åbningsfest
270 børn fra Dybbølskolen drog tidlig fredag morgen til Aarhus for at deltager i åbningen af Kulturby Aarhus 2017 åbningsfest

I Aarhus skal børnene fra Sønderborg optræde to gange, og ind imellem skal de ind i Musikhuset og se forestillingen "Flaskeposten", der har 400 medvirkende.

Også dansere fra Als Performance Akademi og teatermanden Folke Witten fra Flensburg medvirker.

Alle børn, som er med i åbningen, har øvet en ny sang, der er skrevet til lejligheden af Alberte Winding og Jan Rørdam. Den handler om et ønskeland med familie og venner, hvor der er tid til at være sammen og plads til at være sig selv.

Sangen har desuden fået sin hele egen dans, der vil fungerer som Årets Dans.