275 dannede budskabet

275 ansatte hos HTH Køkkener i Ølgod frøs med anstand, da de i eftermiddag dannede budskabet: Knæk Cancer. Samtidig kunne de overrække Kræftens Bekæmpelsen 107.000 kr. til kampagnen.

For flere af de ansatte var det en særlig dag. F.eks. Ellen Østergaard Pedersen. Hun er tidligere cancer-patient og arbejder hos HTH i Ølgod.

- Det har betydet, at sygdommen pludselig kom tæt på, siger hun til TV SYD.

Godt formål

Hun har også overført penge til kampagnen.

- Jeg må erkende, at jeg aldrig har givet så mange penge til Kræftens Bekæmpelse. Men det går til et godt formål, konstaterer hun.

Fantastisk

Sammen med 275 ansatte dannede hun ordene Knæk Cancer på vejen uden for fabrikken i Ølgod. Og Ellen skulle også overrække den store indsamlingscheck fra alle afdelinger af koncernen Nobia, som HTH er en del af. Der er ca. 1400 ansatte i koncernen.

- Det var så fantastisk, som jeg havde forestillet mig, sagde Ellen Østergaard Pedersen bagefter. Jeg er så stolt nu, som jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har været.