Syd- og Sønderjyllands Politi er nu færdig med efterforskningen af branden natten til på en minkfarm på Granlyvej i Fåborg ved Årre.
Torsdag foretog politiet en brandundersøgelse på stedet. Og undersøgelsen viser, at ilden formentlig er opstået ved, at noget tøj er blevet lagt henover en tændt elradiator eller har hængt lige over radiatoren.
Ved branden mistede en 28-årig mand fra Polen livet. Fredag blev liget obduceret, og obduktionen viste, at manden døde af røgforgiftning. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Branden opdaget ved 03-tiden natten til onsdag, da to ansatte ankom til en minkfarm for at begynde deres arbejde. Ved ankomsten så de, at røg væltede ud fra den bygning, hvor deres kollega lå og sov. Den 28-årige polske mand overnattede i et rum i den ene ende af et maskinhus på minkfarmen.
De to kolleger fik reddet den 28-årige ud - men senere onsdag morgen afgik han ved døden på sygehuset i Esbjerg.