TV der bevæger dig

29-årig kvinde savnes stadig

Trods eftersøgning med båd i Vejle Fjord er politiet fortsat uden spor af den 29-årige Hanna Damgaard Hauge, der nu har været savnet i seks dage.

Hun er senest set tirsdag omkring klokken 18.30, da hun forlod sin bopæl Østerbrogade i Vejle i nedtrykt tilstand.

Hun har medbragt en hvid el-cykel, som i weekenden blev fundet ved Vejle Havn.
Derfor satte politiet i går en eftersøgning med båd i gang i Vejle Fjord, hvor et større område nu er afsøgt uden resultat.

Hun beskrives som kvinde, svarende til sin alder, 165 cm høj, tynd af bygning, sort halvlangt hår og formentlig iført en halvlang sort frakke.

Oplysninger om Hanna Damgaard Hauge kan gives til Sydøstjyllands Politi på tlf. 114.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu