TV der bevæger dig

29-årig varetægtsfængslet og sigtet for utallige lovovertrædelser

Lokalpolitiet i Haderslev har efter længere tids efterforskning anholdt og sigtet en 29-årig mand for blandt andet rigtigt mange indbrud, brugstyverier af biler og narkokørsel. FOTO: Arkiv

En 29-årig mand har skabt utryghed i Haderslev med mange indbrud i private hjem, stjålet flere biler, og han har kørt bil påvirket af narko.

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en 29-årig mand fra Haderslev-området og sigtet vedkommende for foreløbig et tocifret antal lovovertrædelser – blandt andet flere indbrud, der har været med til at skabe utryghed i byen.

Den 29-årige blev anholdt den 28. marts efter længere tids efterforskning og er efter et grundlovsforhør varetægtsfængslet, mens den videre efterforskning står på.

Ud over indbrud er den varetægtsfængslede også sigtet for brugstyveri af personbiler, tyveri af nummerplader, narkokørsel og kørsel uden kørekort.

Den videre efterforskning vil muligvis føre til flere sigtelser, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu