29 heste fundet igen

De 29 heste, der forsvandt torsdag formiddag fra en ejendom i Eg i nærheden af Grindsted er fundet igen i Tarm.

Efter henvendelser fra borgere er det lykkes politiet i Billund at finde de 29 heste, som blev væk torsdag. Hestene blev fundet fredag formiddag. Ejeren har tidligere påstået, at hestene var stjålet. Politiet fandt ham med hestene i Tarm.

- Vi har haft en kredsdyrlæge forbi, og hestene har det godt og skal ikke aflives, siger politikommissær i Sydøstjyllands Politi Lars Christian Thomsen til TV SYD.

Politiet ved ikke, hvordan hestene er endt der, og de involverede har ikke lyst til at tale med politiet om det, oplyser politikommissær Lars Christian Thomsen til TV SYD.